Spring til indhold

Affiliate marketing guide #1: Sådan tjener du penge online

affiliate guide

Hvis du abonnerer på en tjeneste fra et link på denne side, hjælper du mig med at føre mortenbaek.dk videre via kommission. 

Den store Affiliate Guide. Med affiliate marketing kan du tjene penge online. Hvis du mestre forskellige marketingdiscipliner, som SEO og copywriting, kan du tjene mange penge og leve af det. Lyder det ikke fedt? Så læs med her, hvor jeg lærer dig, hvordan du starter ud og hvordan du får succes på den lange bane.

Indholdsfortegnelse

4.7
(3)

Hvad er affiliate marketing?

Inden vi dykker ned i, hvad der skal til for at få succes med affiliate marketing, så lad mig først forklare dig definitionen af affiliate marketing og hvad den type marketing består af.

De 4 aktører inden for affiliate marketing

I næsten ethvert tilfælde af affiliate marketing, er der tale om 4 aktører. Disse aktører giver samlet hele pakken, kaldet affiliate marketing, og kan desuden forklares ved nedenstående model.

affiliate marketing
  • Publisher er med andre ord dig. Om du er blogger eller youtuber/instagramer, vil du i alle tilfælde kaldes publisher, fordi du “publisere” indhold. 
  • Annoncør er med andre ord alle de webshops og websites, som tilbyder affiliate programmer/aftaler, som du kan ansøge til. Det er også annoncøren, som skal betale kommisionen til dig, hvis du bringer et salg/lead i kassen til dem.
  • Netværk inden for affiliate marketing betegnes som de platforme eller brands, som administrerer diverse aftaler, betaling og tracking. Det kan være store brands, som har deres egne affiliate platforme, men der findes også et hav, som tilbyder adskillige programmer for andre brands. 
  • Kunden eller også kaldet slutbrugeren. Personen, som via dit publiserede indhold ender med at købe noget hos en af dine annoncørere. 

Et scenarie, hvor du tjener penge via affiliate kunne altså være:

En person (kunden) kommer forbi dit website (publisher). Klikker på et link, som leder videre til en webshop (annoncør). Personen køber produktet på webshoppen og du får dernæst tildelt kommision via et netværk. 

Eksempelvis, hvis du klikker på enten Shopify eller Elementor-linket herunder, og køber en af pakkeløsningerne.

Hvordan tjener du penge på affiliate marketing?

Hvis ovenstående eksempelvis gør sig gældende, så tjener du altså penge. Men! Der er altid et men, og inden for affiliate marketing, er der flere…

Det første, som også skal gøre sig gældende for at du får kommision af et salg, er samtykke til cookies samt tidsperioden købet skal foretages inden for.

affiliate marketing mortenbaek
Eksempelvis på min hjemmeside, som du selvfølgelig har klikket godkend til. 😀

At forstå, hvordan tracking via cookies fungerer er vigtigt, når du har med affiliate marketing at gøre, da det betyder utrolig meget, ift. din kommision.

Måske nedenstående cookie-eksempel kan gøre dig klogere.

Når brugeren har klikket på et link, så skal købet foretages inden for 30 dage.

Hvorfor 30 dage spørger du måske?

Jo, for de fleste cookies “overlever” 30 dage i browsere. Hvis brugeren accepterer (samtykke) til cookies på dit website, så kan du få lov at sporer personen hele vejen til købet, og derved registrere, at salget er kommet fra dig. Dog kun, hvis personen har accepteret, at du via cookies må foretage tracking. 

Ift. freemium modeller, er denne tidsperiode noget man skal tænke meget over. Kan du få folk til at konvertere til en betalingsmodel inden for 30 dage?

Det næste, som skal gøre sig gældende, er selve rejsen til købet.

Hvis eksempelvis en af dine besøgende klikker på et link på dit website, kommer til en webshop og ligger et produkt i kurven. Køber dog ikke produktet.

I stedet lukker vedkommende browseren ned, og venter til i morgen med at købe produktet.

Næste morgen indtaster personen url’en direkte til webshoppen, men denne gang i Inkognito (privat browser). Køber produktet. 

Ingen kommision!

I ovenstående tilfælde vil du ikke kunne registrere, at salget er kommet fra dig, fordi personen ikke kan trackes via cookies.

Personen har valgt at lukke rejsen ned. Starte forfra, og købe produktet direkte fra webshoppen, denne gang uden mulighed for sporing. Altså, ingen kommision.

Hvor meget kan du tjene med affiliate marketing?

Okay, nu da du måske er en smule forvirret over, hvordan affiliate marketing fungere, så lover jeg dig, at det kommer til at give 100% mening, når først du begynder. 

Når du nu har fået opsat affiliate links på dit website, så er det næste, som er spænende, netop indtjeningen. Hvad kan du tjene med affiliate marketing?

Lad mig først sige, at det svinger helt vildt. Jeg vil være 100% ærlig i denne guide, og fortælle dig, at jeg i skrivende stund har tjent 7.131 kr. siden starten af 2024 på mortenbaek.dk (skrevet i april måned).

Jeg kunne godt gøre meget mere for at øge konverteringsraten, men tidsaspektet er vigtigt at tage i betragtning, da det jo er en sidebeskæftigelse. 

Eksempler på andre websites, som ligger mellem 1.000 – 10.000 kr. pr. md. kunne være  babyuniverset.dk eller soveeksperten.dk

Der findes også større websites, som ikke bare lever af affiliate marketing, men er blevet stenrige! Eksempelvis Pricerunner eller Ønskeskyen.dk.

Hvad er et affiliate link?

For at du kan sikre, at netværket giver dig den kommision, som du har tjent, er det vigtigt, at du forstår, hvordan du opsætter dine links. En fejl i disse vil give netværket udfordringer med at tracke dine kliks og konverteringer, og det betyder kr. 0 kommision.

Et affiliate-link er en unik URL, der er tildelt en specifik publisher (blogger, influencer, dig).

Affiliate-linket indeholder og registrerer dit ID eller brugernavn, hvilket gør det muligt for affiliate-netværker, at give dig kredit for de leads, der konverterer hos annoncørens websted.

Det kunne se således ud:

affiliate marketing link
  1. Netværkets URL. Nogle gange vil netværket gerne have dig forbi deres website, for at kunne tracke linket.
  2. Dit partner-ID. Når du er blevet godkendt til et affiliate program, får du tildelt et unikt ID, så kliks fra dine links kan trackes tilbage til dit website.
  3. Banner-ID’et er annoncørens ID på deres forskellige bannere/affiliate links de tilbyder. Altså de forskellige webshops/websites  kampagner, som de tilbyder i deres affiliate programmer.
  4. Du kan tilføje en unik placering på dine annoncørers websites, hvis du ønsker at sende besøgende direkte til en produktside eller formular. Det kan der være mange fordele i, da det kan gøre kunderejsen væsentlig kortere.

De fleste affiliate-netværker eller udbydere af affiliateprogrammer tilbyder en affiliate-link builder, hvor du kan kopiere linket og indsætte direkte på dit website. 

Et affiliate link kan forekommer i mange forskellige former. Her er de 3 mest hyppige forklaret:

Et affiliate tekst link

Som vist før, så er et standard affiliate link ofte bestående af et partner-ID og et banner-ID. Som dette:

affiliate marketing link

Husk på, at disse links kan variere ud fra, hvilket netværk du benytter eller hvilket affiliate program du er en del af. Et partner-ID og et banner-ID skal dog være repræsentativt, hvis det skal være muligt at tracke dine kliks på affiliate links. 

Et affiliate product feed

Ovenstående er den manuelle metode. Hvis du i stedet ønsker at gøre det mere automatiseret, kan du benytte product feeds. 

Nogle affiliate sider minder utrolig meget om webshops. Eksempelvis katoni.dk.

Websitet viderestiller dog dig i stedet til forskellige webshops. For at holde styr på alle de forskellige links, benytter de et product feed.

Et product feed er et stykke kode, som automatisk henter prædefineret data fra annoncørernes affiliate produkter direkte til dit website.

Du kan via plugins med WordPress eller apps i Shopify benytte disse product feeds, til at opsætte produkt- og katalogligende sider, med korrekte billeder, titler, priser, beskrivelse mv. Og selvfølgelig vigtigst af alt, korrekt affiliate links. 

affiliate product feed

Product feeds er ofte skrevet i xml, et struktur sprog, som leverer data og opbygningshieraki direkte til dit website. 

Banner link

Nogle af de mere populære affiliate links, som du måske kender eller har spottet, er banner-links.

De indeholder samme stykke kode som et tekstlink, blot indrammet i et <img> billede tag. Et visuelt eksempel kunne være et affilaite Shopify banner (AdBlocker vil ikke vise nedenstående banner):

Ekstrabladet, pricerunner og alverdens populære blogs benytter disse affiliate banner-links. De kan være gode til at vække opmærksomhed, men husk på, at flere og flere benytter AdBlocker i dag – hvilket fjerner annoncen helt fra dine besøgendes browser. 

Hvad du skal bruge til affiliate marketing

Nu da du har en god idé om, hvad affiliate marketing er og hvordan det fungere, er det tid til at komme i gang. 

For at komme i gang med affiliate marketing, har du brug for en platform, hvor du kan udarbejde content med affiliate links. 

Dette er ofte via et website (blog). Det kan dog også være via influencer marketing – den populære form for marketing via sociale medier. 

Et website er ofte centrum for din affiliate marketing strategi

Hvis du ønsker at lave dit eget website, så anbefaler jeg WordPress. Det er gratis at installere, og forholdsvist nemt at komme i gang med. 

Du kan læse mere om her, hvordan du installere WordPress.

Det skal dog siges, at WordPress kan have sine begrænsninger ift. design, opsætning og funktionalitet. Det kan med andre ord være svært at imødekomme dine behov, uden at kende til kodning/programmering. 

Det er der heldigvis en billig løsning til. Elementor er en webbygger specifikt lavet til WordPres. Med Elementor kan du visuelt designe og opsætte din hjemmeside via drag and drop. 

elementor drag and drop

Denne hjemmeside kan jeg afsløre, er udviklet ved brug af WordPress og Elementor.

Du kan altså selv designe, opsætte og udarbejde funktioner, som 100% lever op til dine forventninger og behov, uden kendskab til kodning. 

Elementor webbygger til WordPress koster kr. 400 årligt, og du kan købe det via linket herunder. 

Webhosting og domæne er nødvendig for et website

Når du nu har fået store tanker om, hvilken type website du ønsker at lave, så mangler vi stadig noget. Et sted at placere dit website. 

For at personer rent faktisk kan besøge dit website, skal du have et domæne.

Dernæst skal du have plads på en server, hvor du kan installere og opsætte dit website. Dette kaldes webhosting. 

Du kan købe et domæne og webhosting i samme pakke via disse danske udbydere herunder, til meget billige priser. Elementor tilbyder desuden også hosting, og kan anbefales, hvis du ønsker at gå med et .com domæne.

Sociale medier kan også være din primære platform for affiliate marketing

Du har sikkert hørt om begrebet influencer marketing? Måske du selv følger en influencer på Instagram, TikTok eller Youtube?

Du behøver nenlig nødvendigvis ikke udføre affiliate marketing, via et website. Du kan i mange tilfælde anvende sociale medier til samme formål.

Bemærk dog, at der er en andel af annoncører, som har specifikke restriktioner ift., hvilke platforme du må anvende i deres affiliate program. Jeg har dog aldrig set, at en annoncør har restriktioner ift. et website.

Benyt affiliate rabatkoder på sociale medier

Tracking kan dog være enormt svært i in-apps og faktisk generelt svært at tracke på diverse sociale kanaler. Her snakker vi eksempelvis Facebook, Instagram, TikTok, Youtube mv. 

Derfor anbefaler jeg stærkt, at du anvender rabatkoder i stedet.

Mange affiliate programmer tilbyder også kommision via unikke rabatkoder.

Disse rabatkoder er langt nemmere at tracke, da det ikke er UTM parametre, i stedet registreres de dybt inde i pågældende systemer. 

Et affiliate program / affilaite netværk

Slutteligt har du brug for et affiliate program, som kan give dig kommision for alt dit hårde arbejde. 

Du kan opsøge populære brands, og se, om de har et aktivt affiliate program. 

Den mest populære metode er at benytte et eller flere affiliate netværker. Du kan læse mere om de mest populære herunder:

Partner-ads er et affiliate netværk

Partner-ads tilbyder affiliate programmer fra Danmark, Norge og Sverige. Altså annoncører, som kommer fra disse tre nordiske lande. 

Det er nok det største affiliate netværk, og tilbyder flest affiliate programmer. Det er et godt sted at starte, og er 100% gratis at oprette en bruger hos. 

Gå til partner-ads.com her.

Adtraction er et affiliate netværk

Adtraction er et større affiliate netværk, som har annoncører fra flere lande rundt omkring i Europam, inklusiv Danmark. 

Det er også 100% gratis at oprette en bruge hos. 

Du kan besøge Adtraction.com her.

Affiliate guide: Sådan kommer du i gang

Godt. Nu har vi har været rundt om alt, hvad du har behov for at vide, for at komme i gang med affiliate marketing. 

Det næste er, at komme i gang ordentligt. Jeg vil anbefale dig at gøre nedenstående, i kronologisk rækkefølge, for at komme i gang rigtigt. 

Undersøg affiliate programmer og netværker

Før du begynder at brainstorme over, hvilke emner du ønsker at udarbejde content om, så betyder det ikke rigtig noget, hvis der ikke eksisterer et affiliate program, som du kan tjene penge på. 

Jeg vil mene, at vi lige indskærper din brainstorming lidt, hvis du først opretter en bruger på enten partner-ads.com eller adtraction.com.

Tjekker de forskellige affiliate programmer igennem. Du behøver nødvendigvis ikke ansøge til dem, blot tjek dem ud. Undersøg annoncørernes websites/webshops, deres produkter, ydelser mv.  

Tjek affiliate programmers EPC

EPC betyder “Earnings Per Click” og er et estimat på gennemsnittet af kommision du vil få, pr klik.

Så, matematisk set, er det summen af din totale kommision divideret med antallet af kliks inden for samme periode. 

Det er en indikator du kan benytte til at vurdere, hvilke affiliate programmer, der er mest populære, og umiddelbart giver det bedste afkast.

Gå i brainstorming mode - hvad motiverer og interesserer dig?

Hvis du kun får efter, hvad der giver højest kommision, så lover jeg dig, at du fejler inden for affiliate marketing. 

For rent faktisk at få personer til at læse eller følge dig og dit content, klikke på links og købe noget baseret på dine anbefalinger, så kræver det motivation.

Motivation og interesse for at sætte sig dybt ind i produkter eller specifikke områder, for at levere indhold, som personer søger. 

Ellers går du død i at skabe indhold. Tro mig. 

Gå derfor i brainstorming mode. Hvad interessere dig og hvad ved du rigtig meget om, eller ønsker at vide mere om? 

Forbind dine brainstorming idéer til potentielle affiliate programmer. Du har jo undersøgt samtlige programmer, og de har sikkert allerede givet dig idéer? Forsøg eventuelt kan udvælge et specifikt produkt eller ydelse til at starte med. 

Så kan du altid bygge flere på senere. 

Benyt eventuelt mine guides til ChatGPT eller Gemini til at brainstorme.

Byg dit website eller sociale medier

Nu da du har en idé og lysten til at udføre den, så skal du have en platform at smide alt din content på. 

Som sagt, så anbefaler jeg at du starter med WordPress og Elementor

Køb dernæst et domæne og webhosting hos en af de mere populære udbydere.

Se en sammenligning over styrker, svagheder, priser blandt forskellige populære udbydere her

Copywriting og SEO

Når du, via dit super kreative content, skal forsøge at lede personer til at købe hos dine annoncører, så er der nogle ting, som er værd at overveje.

  1. Skriver du godt? Hvis ikke, så er video måske en bedre løsning, og fungere godt på både websites og sociale medier. 
  2. Er du i stand til at sætte dig dybt nok ned i specifikke emner, så du er i stand til at vejlede andre?
  3. Har du tiden til at lave en hjemmeside eller opsætte en social medie platform?Udarbejde solidt og grundigt content kontinuerligt? Hvis nej, så lad vær.

 

Content kan komme i mange former. Hvis du søger inspiration til gode idéer, former eller måder at udarbejde content på, så har jeg et par foreslag her:

  • Anmeldelser
  • Guides
  • Oplevelser
  • Prissammenligninger
  • Toplister
  • Casestudier
  • Undersøgelser
  • Podcasts

 

Hvis du, som størstedelen af alle affiliatere, starter med et website, så vil jeg anbefale dig at læse en grundig guide til SEO – fra begynder til ekspert her.

Indsæt affiliate links rigtigt

Nu da du har udarbejdet en lækker platform med lækkert content, så er det tid til at indsætte dine affiliate links. 

Der er to ting, som jeg vil lære dig. Den ene ting er den tekniske del af et affiliate link, så du er sikker på, at det rent faktisk fungere.

Den anden del er, hvad du bør tænker over, når vi har med links at gøre (CTA’er). Hvordan vi bedst muligt tilbyder disse links, så de konvertere optimalt. 

Den tekniske del af et affiliate nævnte jeg tidligere, men jeg lige gentage aspekterne, som gør sig gældende i et affiliate link.

affiliate marketing link
  1. Netværkets URL
  2. Dit partner-ID
  3. Banner-ID
  4. Unik landingsside.

Dernæst vil jeg anbefale dig at tænke over, hvor du placere dine affiliate links og hvordan du præsentere dem. 

Ofte er det en god idé, at placere dine CTA’er så langt oppe på dit website, som muligt. Det giver sig selv, men tænk også over, om der er flere steder de kan indsættes.

Affiliate links kan, som skrevet tidligere, komme i mange forskellige former. Tekst-links. Bannere. Knapper. Osv. 

I stedet for blot at markere en tekst, og lave det til en hyperlink, giver det ofte en højere konverteringsrate, hvis du i stedet laver en knap (button). 

Bannere skal du passe på med at indsætte. De kan være en forstyrrende faktor, og bør kun indsættes, hvis du har et højt besøgstal. 

Slutteligt, så vil jeg anbefale dig at åbne dine nogle af dine udgående affiliate links i en ny fane, så besøgende ikke ledes helt væk fra dit website. 

Guide til at få succes på den lange bane med affiliate marketing

Når du nu har opsat dit website eller anden platform, udarbejdet noget fedt content, hva så?

Det første jeg vil anbefale dig er. Stop aldrig med at genere content. Sid ikke stille og tro, at dit content nu kan levere trafik og salg i flere år. 

Bliv ved med at udarbejde eller opdatere content. 

Dernæst, så vil jeg give dig et par råd, som kan forbedre din konverteringsrate på websites. Derefter, hvordan du øger chancerne for, at personer kommer forbi dit website flere gange, end én enkelt gang. 

Videoer er det nye sort

Ift. konverteringsrate på både websites og sociale medier, så er videoer bare det nye sort. 

Troværdighed er et vigtigt element, især når det kommer til affiliate marketing. Og videoer er bare meget mere gennemsigtige, end tekst og billeder. 

En troværdig video af en blogger eller influencer virker bare bedre, end et standard blogindlæg.

Derfor vil jeg anbefale dig, at dykke ned i video content. Lær at leve med at have en bums eller to på video. Det giver troværdighed at være gennemsigtig. 

Slutteligt behøver jeg ikke fortælle dig, hvad der virker bedst på sociale medier. Billeder eller videoer?

E-mail marketing vedligeholder besøgende

E-mail marketing kan rigtig mange ting. En af de ting, som E-mail marketing især er god til, er at holde fast i dine eksisterende “kunder”. 

Hvis du udarbejder fedt content, så giv dine troværdige besøgende muligheden for at få et notis direkte via e-mail, så snart du publicere nyt. 

E-mail marketing er ikke særlig dyrt. Faktisk kan du oprette en gratis MailChimp-konto, så længe du har under 500 abonnenter. 

Opsummering på affiliate guide

Vi har nu taget en rejse gennem landskabet af affiliate marketing, hvor vi har set på alt fra, hvad det er, til hvordan du konkret kan begynde at tjene penge på det.

Affiliate marketing er en fascinerende måde at skabe indtægter online på, og med de rigtige værktøjer og tilgange kan du transformere din passion til profit.

Husk, at nøglen til succes i affiliate marketing ligger i dit engagement og din evne til løbende at tilpasse og forbedre dit indhold samt dine strategier. Det kræver tid og tålmodighed at mestre de forskellige aspekter af SEO, copywriting og content creation, men de potentielle belønninger er det værd.

Med denne guide i hånden og en solid forståelse af de grundlæggende principper, er du godt på vej til at opbygge en indbringende online tilstedeværelse gennem affiliate marketing.

Nu er det tid til at tage det første skridt, så du kan begynde din egen rejse og se, hvor det kan føre dig hen i den digitale verden.

Held og lykke.

Giv endelig en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad synes du om denne artikel?

Klik på en stjerne for at bedømme

Bedømmelser 4.7 / 5. Antal bedømmelser 3

shopify logo

Få 3 dage gratis med Shopify

+ 1 måned for kun 1$

nordicway

Billig startpakke med NordicWay

Webhosting for kun 9,5 kr. pr. md.

elementor

Byg din hjemmeside med Elementor

Elementor PRO- kun 33 kr. pr. md.