Digital specialist

Tilbage til alle indlæg

Komplet oversigt over billedstørrelser til Sociale medier (2022)

Sidst opdateret d. 29. oktober 2022

Billedstørrelser til sociale medier. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har søgt efter billedstørrelser, dimensioner, formater osv. til sociale medier. Efterhånden blev jeg doven, og samlede alle resultater i et dokument på mit skrivebord.

Billedstørrelser på sociale medier ændrer sig ofte og er derfor vigtige at holde øje med. Her har du en komplet, aktuel oversigt over de mest brugbare størrelser til Facebook, Instagram og LinkedIn. Du kan også besøge de officielle SoMe-sider for specifikke billedstørrelser. Facebook er god til at informere om diverse størrelser og formater, og holde dem opdateret.

Hvis du har brug for yderligere hjælp eller inspiration til sociale medier, så har jeg også skrevet en guide til at oprette og optimere din virksomhedsside på Facebook.


Billedstørrelser til Facebook

Som verdens mest populære netværk, er Facebook blevet mere og mere visuel med tiden, og særligt mere brugervenlig på mobiltelefoner.

Det er stadig et socialt netværk, så pas på med at være alt for kommerciel eller produktdreven. Forsøg i stedet at fremhæve de menneskelige værdier i dit brand – og sørg for at være så præcis som muligt ift. dimensioner og formater, for at få det mest professionelle look. Facebook har et hav af funktioner, og jeg vil ikke opremse alle billedstørrelser her, kun de mest anvendte.

Anbefalet størrelse for Facebook billeder (2022):

  • Facebook profil-billede størrelse: 180 x 180
  • Facebook cover-billede størrelse: 820 x 312 
  • Facebook billede-link størrelse: 1200 x 630  
  • Facebook opslags-billede størrelse: 1200 x 630 
  • Facebook video størrelse: 1280 x 720 
  • Maksimal Facebook video længde: 240 minutter 

Billedstørrelser til Instagram

Instagram er et visuelt netværk, hvor du kan forkæle dit publikum med billeder og videoer. Instagram Stories fanger meget af opmærksomheden for tiden, men derfor er det stadig nødvendigt at kende til de rigtige størrelser og formater, for at fremstå professionel i førstehåndsindtrykket af din profil.

Husk at gøre brug af 3 forskellige formater (firkant, landskab og portræt).

Anbefalet størrelse for Instagram billeder (2022):

  • Instagram profil-billede størrelse: 110 x 110 
  • Instagram billede størrelse: 1080 x 1080 (firkant), 1080 x 566 (landskab), 1080 x 1350 (portræt) 
  • Instagram Stories størrelse: 1080 x 1920 
  • Anbefalede Instagram video størrelse: 1080 x 1080 (firkant),1080 x 567 (landskab), 1080 x 1350 (portræt)
  • Maksimal Instagram video længde: 60 seconds 
  • Instagram billede thumbnails: 161 x 161 

Billedstørrelser til LinkedIn

Jeg ser ofte, at LinkedIn ikke får nær så meget opmærksomhed som andre sociale medier, når det kommer til den visuelle præsentation. Det er sandt, at rekruttering og brand-/virksomhed-awareness er nogle af de vigtigste formål, men en flot og elegant LinkedIn-profil er også et værdifuldt aktiv til at opnå selvsamme mål. Din LinkedIn-profil fungerer som dit digitale visitkort, og den grafiske opsætning støtter brugerne i at få nemmere overblik over din virksomheds informationer.

Anbefalede LinkedIn billede størrelser (2022):

Virksomhed-profil:

  • LinkedIn firma logo størrelse: 300 x 300
  • LinkedIn cover billede størrelse: 1128 x 191
  • LinkedIn virksomhed banner størrelse: 646 x 220
  • LinkedIn billede størrelse for opslag samt link billede: 1200 x 627
  • LinkedIn Stories billede størrelse: 1080 x 1920

Personlig profil:

  • LinkedIn profile billede størrelse: 400 x 400
  • LinkedIn baggrundsbillede størrelse: 1584 x 396
  • LinkedIn opslag billede størrelse: 1200 x 1200 (firkant),1080 x 1350 (portræt)
  • LinkedIn link opslag størrelse: 1200 x 627
  • LinkedIn video størrelse: 256 x 144 (minimum) to 4096 x 2304 (maksimal)
  • Maksimal LinkedIn video længde: 10 minutter

Guides til bedre digital forståelse

Jeg forsøger at holde alle mine blogindlæg opdateret, så de matcher nutidens trends og strategier. Mit motto er, at vækst kommer gennem læring, så jeg håber, at du kan bruge mine tips og tricks.

Har du spørgsmål eller ønsker du at jeg tager et kig på din virksomheds markedsføring, så kontakt mig endelig her.

Lignende guides