Ønsker du at lave en hjemmeside selv, men ved ikke helt hvor du skal starte? Så er Squarespace et perfekt valg for dig. Squarespace har formået at gøre hosting, webdesign og marketing simpelt og overskueligt, selv hvis du ikke har erfaring med nogle af delene.
Hvis du ikke er 100% sikker på, om du skal vælge Squarespace endnu, så læs min anmeldelse af Squarespace her først.
Jeg vil i min Squarespace hjemmeside guide lærer dig, hvordan du, trin for trin, selv opretter, opsætter og designer dit nye website.
Hvad er Squarespace?
Jeg giver dig først et kort overblik over, hvad Squarespace er, inden vi begynder at lave en hjemmeside.
Det er vigtigt at forstå, at du ikke selv behøver at hoste dit website. Med Squarespace får du tildelt plads på en server, hvor du uploader hele dit website. Squarespace ejer ikke selv deres servere, men lejer serverplads hos populære udbydere.
Så når du vælger en Squarespace plan får du automatisk tildelt serverplads, domænenavn (hvis du ønsker det) og adgang til deres content management system (cms).
Via Squarespace CMS har du adgang til webbygger, marketing muligheder, analyser mv. Alt sammen i et simpelt og overskueligt UI (Brugerflade).
Squarespace hjemmeside guide: Opret konto og vælg skabelon
Før du kan begynde at lave selve hjemmesiden, skal du først oprette en konto hos Squarespace.
Opret en gratis 7-dages konto hos Squarespace her. (Ikke bindende)
Vælg derefter din foretrukken skabelon ud fra udvalget. Der er flere at vælge imellem – forsøg at vælg den skabelon, som strukturmæssigt og funktionsmæssigt passer til dine behov. Du kan trykke på “Demo” for at få en anvisning af hver skabelon.
I dette tilfælde anvendes skabelonen “Turbo Bluebird”.
Efter du har valgt din skabelon, følg derefter oprettelsesprocessen, som anvist i eksemplerne herunder:

Vælg sproget på dit website.

Vælg titlen til dit website.
De næste trin er blot små guidelines til, hvordan du anvender Squarespace. Dette kommer vi til senere i denne guide. Tryk på “Get started” når du er kommet til trin 5.
Sådan! Nu har du faktisk et website. Dog ikke ret personligt, det kan vi gøre noget ved med det samme.
Squarespace hjemmeside guide: Website/webbygger
For at redigere din Squarespace skabelon, skal du trykke på “Website” i venstre sidemenu.
Her finder du en oversigt over alle dine sider, som du har lavet, og som er tilgængelige i din navigation/menu.
For at tilføje en ny side, kan du trykke på “plus” ikonet ud for Main Navigation” i venstre sidemenu.
For at redigere forsiden, skal du trykke på “Home”, hvis du ikke allerede er på den. Tryk derefter på “Edit”.
Squarespace webbygger med drag and drop
Du bliver nu introduceret for Squarespaces nye drag and drop webbygger. En funktionalitet, som er meget efterspurgt i dag. Ved at føre musen hen over de forskellige elementer, kan du se dem markeret med blå. Tryk på dem for at se de forskellige valgmuligheder.
Hvis du er 100% ny til hjemmesidestruktur, så er 99,9% af alle websites opbygget med en <header>, <body> og <footer> tag. Det er skabelonerne i Squarespace også.
Du kan derfor markere <header>, som indeholder logo og navigation/menu, ved at føre musen henover sektionen.
I dette eksempel vil jeg redigere teksten på forsiden. Jeg markere derfor teksten og indsætter min nye tekst.
Alle elementer har forskellige funktioner, som du kan lege med.
For at indsætte et nyt modul/blok, skal du trykke på “Add Block” knappen, som følger med i hver sektion du markere.
Søg blandt de forskellige moduler her, og drag dem over i højre side på dit website for at tilføje dem. Det kan godt virke lidt forvirrende i starten. Hvis du kommer til at rode for meget rundt, og ikke kan gennemskue, hvordan du fortryder, kan du altid benytte “Gå tilbage” ikonet øverst til venstre.
Rediger mobilvenligheden på din Squarespace hjemmeside
En meget vigtig ting er mobilvenlighed. Google og Bing straffer websites, som har dårlig mobilvenlighed, og trafikken er efterhånden 50/50 mellem desktop og mobilbesøg i dag.
For at redigere mobilversionen skal dit website, skal du trykke på “mobil ikonet” i højre side øverst.
Her kan du redigere din Squarespace hjemmesides mobil- og tabletversion på samme måde, som du redigere desktop versionen.

Bemærk, at menuen også ændrede sig til en hamburger menu. Lækkert, ikke.
Når du er færdig med at redigere forsiden, skal du trykke på “Save” øverst til venstre.
Sådan, så er din forside redigeret og live.
Squarespace hjemmeside guide: Selling og Marketing
Hvis du ønsker at lave en webshop, kan du under “Selling” i venstre sidemenu se alle de muligheder du har.
Alt fra tilføjelse af produkter, betalingsløsninger, abonnementer mv.
Du kan også håndtere dine ordre, medlemsskaber samt rabatkoder.
Dine produkter kan være alt fra fysiske, ydelser, online produkter, gavekort, medlemsskaber og meget mere.
En anden funktionalitet du finder under “Selling” er Projekt Management. Her kan du holde styr på vigtige datoer, betalinger, kundedata og meget mere. Det er en rigtig god metode til at sørge for, at hele dit website spiller og at du ikke misser vigtige betalinger, datoer, rabatter mv.
Under “Selling Points” kan du integrere med andre populære salgskanaler, som Facebook og Instagram eller Pinterest.
Squarespace hjemmeside guide: Marketing
Under “marketing” finder du hovedsageligt Email marketing. Du har muligheder for at lave en signup formular, designe dine email kampagner mv.
Du kan også se din Email liste og sende email kampagner direkte fra Squarespace. Du har dog ikke de samme muligheder med Automations, som du eksempelvis har i Active Campaign.
Ved at trykke på “Marketing Tools” under Marketing i venstre sidemenu, finder du flere muligheder. Her kan du eksempelvis lave en pop-up, opsætte en FB-pixel eller udarbejde SEO på dit website.

Squarespace hjemmeside guide: Contacts
“Contacts” punktet i venstre sidemenu omhandler alt data, som Squarespace opsamler omkring dine kunder. Deres E-mails, ordre, medlemskaber mv.
Du kan også tilføje dine subscribers, leads eller administrere dine kunde fra din webshop. Du kan tilmed se alle formularindsendelser, så du ikke mister kontakt med potentielle kunder.
Squarespace hjemmeside guide: Analytics
Squarespace Analytics er et godt visuelt dataværktøj til at analyse din trafik og brugeradfærd.
Se besøgende, afvisningsgrad, sidevisninger og meget mere. Med Squarespace Analytics kan du få et indblik i dine kunders adfærd, og benytte den viden i din online marketing.
Hvis du arbejde med SEO, så er trafikkilder og Search Keywords vigtige data at kigge på. Du kan selvfølgelig stadigvæk tilknytte Google Search Console og Google Analytics til dit website under “Settings”.
Squarespace hjemmeside guide: Scheduling
Benyt booking på din Squarespace hjemmeside. Tryk på “Scheduling” i venstre sidemenu.
Du kan her udarbejde, hvilke typer af “aftaler” du ønsker og indsætte dem direkte på den side, som du ønsker.
Du kan endda se, hvordan din formular vil se ud, inden du offentliggøre den. Hvis du ikke er tilfreds, kan du altid trykke på “Appearence” i venstre sidemenu, og style den anderledes.
Du kan benytte denne funktionalitet, hvis du eksempelvis har en frisørsalon eller instruktør inden for eksempelvis fitness eller yoga.
Squarespace hjemmeside guide: Settings
For at tilgå “indstillinger” tryk på
Her har du mulighed for følgende:
- Domains
- Google Workspace
- Site Availability
- Permissions
- Language & Regions
- Member Areas
- Browser Icon
- Social Links
- Social Sharing
- Pinterest Save Buttons
- Mobile Information Bar
- Cookies & Visitors
- Import & Export Content
- Blog Preferences
- Site Promotion
- Developer Tools
Jeg vil ikke komme ind på alle funktioner i denne Squarespace hjemmeside guide, men det er vigtigt at pointere, hvordan du offentliggøre din Squarespace hjemmeside.
For at offentliggøre din Squarespace hjemmeside skal du trykke på Site “Availability” og vælge en Squarespace plan. Du kan kun have en “privat” hjemmeside uden at betale til Squarespace.
Du har mulighed for forskellige funktionalitet under indstillingerne, alt efter hvilken Squarespace plan du har.
Tryk på “Upgrade to Publish”, vælg en Squarespace plan og offentliggør din hjemmeside.
Nyd din nye Squarespace hjemmeside.
Fordele ved Squarespace 👍
- Squarespace er brugervenligt og nemt at komme i gang med
- Du kan vælge mellem tonsvis af forskellige skabeloner og designs
- Du behøver ikke kendskab til hverken webdesign, kodning eller marketing for at lave en hjemmeside
- Med Squarespace Commerce kan du tilføje en webshop og foretage e-handel
- Squarespace tilbyder 24/7 mail support
- Gratis SSL certifikat og gratis domæne
- Tilbyder både hosting og content management system i én pakke
F.A.Q. - Squarespace
Squarespace starter fra 109 DKK/md med deres mindste pakke. Du kan opgradere til Business pakken, som koster 157 DKK/md eller tilføje webshops med Squarespace Commerce, som koster mellem 184 DKK/md til 334 DKK/md.
Med Squarespace får du hosting og Squarespace CMS i én pakke. Du får tilmed et gratis domæne med i pakken, hvis du vælger at betale årligt.
Squarespace henvender sig primært til personer, som ikke har de store krav til en hjemmeside, og ej heller indehaver egenskaber inden for webdesign og online marketing. Frisørsaloner, instruktører, musikere og artister har ofte meget god brug af Squarespace, fordi det er simpelt, enkelt og flot.