Spring til indhold

Kan jeg markedsføre min virksomhed gratis?

Hvis du abonnerer på en tjeneste fra et link på denne side, hjælper du mig med at føre mortenbaek.dk videre ved at tjene kommision. 

Mange efterspørger, om de kan markedsføre deres virksomhed gratis, men lad mig starte med at gøre én ting klart. Alting koster noget! Det er bare ikke alt, som koster kroner og ører. Du kan lige så vel betale med blod, sved og tårer. Så “gratis” markedsføring afhænger af hvor meget du kan ofre af din egen tid og ressourcer.

Indholdsfortegnelse

Jeg giver dig her 3 markedsføringstips til, hvordan du kan få din virksomhed på landkortet, uden at have noget markedsføringsbudget. Det vil sige, at du faktisk har mulighed for at markedsføre din virksomhed gratis, og samtidig blive klogere på din virksomheds digitale muligheder.

Bemærk, at alle discipliner dog generelt giver en bedre ROI, når man smider nogle kroner og ører i det.

Kan jeg markedsføre min hjemmeside gratis med SEO?

Hvis du har din egen hjemmeside, så er SEO (søgemaskineoptimering) en af de mest kendte metoder til at markedsføre din virksomhed. SEO er en ganske gratis måde at arbejde med din online kommunikation.

SEO betyder, at du arbejder med at optimere din hjemmesides indhold, så søgemaskiner, som Google og Bing, nemmere viser din hjemmeside, når personer søger efter relateret indhold. Det hjælper dig samtidig med at blive klogere på, hvordan dit budskab når de mest relevante brugere på søgemaskiner som Google og Bing.

Det bedste ved SEO er, at det langt hen ad vejen ikke behøver at koste noget. Den holder dog ikke helt. Det behøver ikke at koste penge, men husk på, at SEO er en tidskrævende disciplin. Det handler om at promovere relevant og aktuelt indhold uden at glemme den langsigtede digitale strategi. Din SEO-indsats kan nemlig tage lidt tid om at vise sin fulde effekt.

Jeg plejer at dele SEO op i to discipliner. For det første skal du kunne skrive relevant indhold. Det vil sige, at dit indhold skal have en naturlig struktur, være læsevenligt og selvfølgelig være relevant og informerende. Den næste disciplin er den tekniske del. Du skal kunne udfylde metabeskrivelser, titles, implementere keywords osv. Det vil hjælpe dig op ad rangstigen i søgeresultaterne.

Hvis alle disse begreber er helt nye for dig, er du velkommen til at stille mig spørgsmål, så svarer jeg så hurtigt jeg kan.

Kan jeg markedsføre min hjemmeside gratis med Google My Business?

Med Google My Business (Google Places) kan du placere din virksomhed på landkortet, og fremkomme i søgeresultater, når folk søger efter din virksomhed eller dit brand. Det hjælper dig med at få flere besøg til din hjemmeside, flere opkald eller flere besøg i butikken. Det bedste er, at det er 100% gratis! Så der er ingen undskyldninger for ikke at have en Google My Business.

Du kan meget læse mere om, hvordan du opretter en Google My Business i mit blogindlæg her.

Så, kan jeg markedsføre min virksomhed gratis? Ja, Google My Business er uden tvivl én af de bedste platforme, hvor du får mest værdi for arbejde, som ikke koster noget.

Kan jeg markedsføre min virksomhed gratis på sociale medier?

Stort set alle populære sociale medier, er i dag gratis at benytte – både personligt og erhvervsmæssigt. På Facebook, Instagram og LinkedIn kan du oprette virksomhedssider, som differentierer sig fra personlige profiler, helt gratis.

At være til stede er selvfølgelig én ting. At være aktiv er en anden ting, men behøver heller ikke koste noget. Du behøver nemlig ikke at annoncere på sociale medier for at opnå positive resultater – selvom det selvfølgelig har fordele, såfremt man mestrer denne disciplin.

Hvis du ikke har en virksomhedsside på Facebook endnu, kan du læse mere om, hvordan du opretter en, og hvordan du får mest ud af Facebooks muligheder her.

Hvis du allerede har en, kan du her læse mere om, hvordan du udnytter Facebook endnu mere, bl.a. med annoncering og målgruppesegmentering.

Anbefalede gratis og betalte værktøjer til marketing

  • Morningscore
  • Guide til Facebook og billedstørrelser på LinkedIn og andre sociale medier
  • Google Analytics
  • Google Tag Manager
  • Google Search Console
  • Google My Business
  • Simply
  • Shopify
  • WordPress / WooCommerce
  • GDPR
  • Cookiebot
  •  
 

Få 3 dage gratis med Shopify

+ 3 måneder for kun 7 DKK