Spring til indhold

Guide til Morningscore (SEO)

Hvis du abonnerer på en tjeneste fra et link på denne side, hjælper du mig med at føre mortenbaek.dk videre via kommission. 

Jeg vil i denne guide give vise dig, hvad du som minimum skal kunne, for at øge din rangering med Morningscore. Bliv ekspert i SEO på en sjov måde.

Indholdsfortegnelse

4.5
(2)

Morningscore giver dig højere rangering på Google, hvis du forstår at udnytte det. Jeg vil i denne guide give dig et overblik over, hvad du som minimum skal kunne, for at øge din rangering med Morningscore. Slutteligt gennemgår jeg et par yderligere tricks, så du kan øge dit eget niveau fra begynder til ekspert.

Vær beredt. SEO har aldrig været sjovere! 

Hvad er Morningscore?

Morningscore er et dansk SEO-værktøj, hvis primære formål er at øge synligheden af dit website på søgemaskiner som Google og Bing. Der er mange SEO-værktøjer, der kan det samme som Morningscore, men den primære forskel er deres integration af gamification. Morningscore formår at gøre SEO-arbejdet sjovt. Du føler, at der sker en udvikling, stor som lille, hver gang du lægger arbejde i det.

Det kan være svært at vide hvor man skal starte med SEO. Morningscore giver dig mulighed for at målrette dit fokus ned til mindste detalje, så du ikke mister overblikket undervejs. Desuden omfatter SEO jo mange discipliner, og arbejdet med SEO betyder ofte, at du skal have mange bolde i luften. Morningscore holder styr på alle aspekter, så du ved, at du med tiden kommer forbi det hele.

Det er vigtigt at du ved, at Morningscore ikke er et SEO-værktøj, som fysisk ændrer noget på dit website. Det skal du bruge andre værktøjer til. Morningscore er en ekstern platform, som hovedsageligt giver dig information om din rangering, samt anbefalinger til hvordan du kan forbedre dette på dit website.

Fordele ved at benytte Morningscore

  • Tjek helbredet på dit website, så du er ajour med teknikken og indholdet
  • Hold dig opdateret på dine egne links og konkurrenternes links
  • Giver overblik over, hvilke punkter, du skal arbejde med først
  • Gør det sjovt at arbejde med SEO
  • Øger din synlighed på Google og Bing.

Opret SEO-værktøjet Morningscore

Start med at oprette en gratis konto her.

Tryk derefter på “Free trial” øverst i højre hjørne.

Indtast derefter adressen på dit website. Eksempelvis ditwebsite.dk

Du kommer nu igennem en 4-trins installation. Start med at vælge, hvilket land dit marked henvender sig til, eksempelvis Danmark, og tryk “Next”.

Indtast dernæst den E-mail, som du ønsker at benytte til Morningscore og tryk “Next”. Bemærk, at den E-mail du benytter også indeholder din 14 dages gratis prøveperiode.

Verificer ved at indtaste den 4-cifrede kode, som er blevet sendt til den e-mailadresse du indtastede i forrige trin, og tryk på “Verify email”.

Sådan! Du har nu oprettet din Morningscore-konto, og kan begynde at booste dit websites SEO.

Vent til Morningscore har indlæst hele dit website. Det tager som regel et par minutter. Når den er færdig, vil du kunne trykke på “Start nu”.

Jeg vil i næste afsnit komme ind på de basale SEO-værktøjer, du skal vide noget om, for at øge din rangering.

Basale SEO-værktøjer i Morningscore

Jeg vil komme ind på 6 punkter; din Morningscore, værktøjer til søgeord, værktøjet til links, dit websites helbred, missioner og scanning af dit website. Du vil kunne se, at de punkter jeg nævner, alle findes i top-menuen i Morningscore.

Hvis du allerede på nuværende tidspunkt ved, at du vil opgradere din Morningscore-konto, så tryk på knappen “Upgrade” eller tilgå din konto øverst til højre, tryk på “profilbilledet” og derefter på “Indstillinger/Settings”.

Inden vi går videre med guiden, vil jeg anbefale dig at skifte systemsproget i Morningscore til dansk, da resten af guiden vil foregå med danske termer og eksempler. For at ændre systemsproget, skal du trykke på din konto øverst til højre, derefter på “Indstillinger/Settings”. Her kan du i højre side ændre systemsproget til dansk. Husk at trykke på “Save settings” nederst.

Hvis du ikke har indtastet dit navn og efternavn, vil jeg som minimum anbefale dig at gøre dette. Tryk på “Oversigt” i top-menuen når du er færdig.

Din Morningscore

I oversigten kan du se et term, som hedder “Din morningscore”.

Scoren beregnes ud fra, hvad dine søgeord er, samt hvordan de rangerer på Google. Derefter sammenligner den med, hvad det vil koste at ligge på samme placering i Google Ads. Det er et brugbart estimat, da det giver en ide om, hvor godt dit website egentlig præsterer i søgeresultaterne.

Det handler selvfølgelig om, at have en så høj morningscore som muligt. Det næste afsnit om basale værktøjer handler netop om, hvordan du kan booste din morningscore yderligere.

Det, der er meget vigtigt ift. din morningscore, er at du i næste periode kan sammenligne med forrige. Eksempelvis, er det gået frem eller tilbage?

Værktøj til søgeord

Det første værktøj vi kigger på, er værktøjet til søgeord. For at vi kan udføre SEO-arbejde, som vil booste vores morningscore, er det nødvendigt at vide, hvilke søgeord vi skal arbejde med. Det er netop, hvad værktøjet til søgeord kan. Vi kan få vigtig information om, hvor godt hvert søgeord rangerer i søgeresultaterne, og hvordan de rangerer ift. vores konkurrenter.

Tryk på “Søgeord” øverst i menuen.

Du vil nu se tre faner; udvalgte søgeord, søgeordsresearch og konkurrent-sammenligning.

Udvalgte søgeord i Morningscore giver dig overblikket over alle de søgeord, som du selv har tilføjet. Her kan du se antal månedlige søgninger, din positionering på søgeordet, konkurrenters placering på samme søgeord og meget mere.

For at tilføje et søgeord, skal du trykke på knappen “Tilføj søgeord”.

Du får allerede nogle forslag baseret på de informationer, som du har givet Morningscore.

Søgeordsresearch er egentlig den fane, du bør starte med. Her kan du nemlig finde vigtig information ift. søgeord, som du burde satse dit SEO-arbejde på. Du kan eksempelvis finde ud af, hvor mange søgninger der er på et søgeord eller en søgefrase pr. måned.

Prøv forskellige nuancer og synonymer for at finde ud af, hvilke der har flest søgninger. På den måde kan du indstille dit fokus, i stedet for at arbejde med søgeord, som ikke giver nogen værdi. Du kan eventuelt indtaste din virksomheds navn og produkter til at starte med.

Konkurrent-sammenligning sammenligner dine data, som placering, morningscore værdi osv. med dine konkurrenter. Hvis du ikke har indtastet nogen konkurrenter endnu, så kan du tilføje dem ved at tilgå fanen “Konkurrent-sammenligning” og derefter trykke på “Tilføj din første konkurrent”.

Hvis du ikke ved, hvem dine konkurrenter er, så tjek side 1 i søgeresultaterne på Google på dine udvalgte søgeord. Det er, set ud fra et SEO-perspektiv, dine konkurrenter.

Værktøjet til links

Tryk på “Links” i menuen øverst.

En meget vigtig del af hele Googles rangering af dit website samt søgeord, er backlinks. Altså, hvor mange værdifulde henvendelser du modtager fra andre websites. Et troværdighedsstempel, så at sige.

Med dette værktøj kan du bl.a. se, hvor mange der linker til dit website, og sammenligne med dine konkurrenter. Jo flere links du har, jo bedre linkscore.

Dit websites helbred

En anden vigtig del ift. den overordnede SEO-score, er dit websites helbred. For at få et overblik, tryk på “Helbred” øverst i menuen.

Her kan du se alle eventuelle SEO-problemer der måtte være på dit website. Du kan bl.a. se en score for dit websites overordnede helbred, og forslag til at løse de problemer der nu måtte være.

I nedenstående eksempel kan du se, at jeg har 1 inaktivt link på mit website.

Ved at rulle længere ned på siden, kan du også se en mere detaljeret analyse af dit websites helbred, hvor manglende metabeskrivelser, manglende overskrifter osv. anbefales.

For en mere overskuelig analyse, kan du trykke på fanen “Landingssider”, og se alle sider, indlæg, produkter osv. på dit website. Tryk på “Scan” for at få en detaljeret oversigt. Det vil se nogenlunde således ud:

Det er en god idé at tjekke dit website jævnligt, så dine besøgende ikke oplever inaktive elementer eller trælse 404 fejl.

Missioner / forbedringer til søgemaskineoptimering

Tryk på “Missioner” øverst i menuen.

Som jeg nævnte i starten af guiden, så differentierer Morningscore sig fra andre lignende udbydere af SEO-værktøjer, på deres implementering af gamification. Det ser du et godt eksempel på under menupunktet “Missioner”.

Her kan du se tre bokse; aktive missioner, foreslåede missioner og fuldførte missioner.

Under fanen aktive missioner kan du se de missioner du har valgt at arbejde på. Processen og erfaringen kaldes her for “fremskridt” og “XP”, hvor sidstnævnte term er lånt fra gaming. Dette kan være en ny, motiverende måde at arbejde på, så man hele tiden føler et udbytte – stort som småt.

Under fanen foreslåede missioner får du anbefalinger til missioner du kan tilføje (med andre ord, de missioner du aktivt forsøger at løse). Så vælg kun dem, som du aktivt arbejder med.

Listen du ser her, er en prioriteret liste baseret på dit websites nuværende rangering.

Den sidste fane giver sig selv. Det er dit trofæskab. Her kan du se alle de missioner du har fuldført, og hvad de har givet af udbytte.

Scan dit website

For at Morningscore kan give dig vigtige analyser, anbefalinger og missioner, skal du scanne dit website. Tryk på “Scan dit website” øverst i menuen for at igangsætte processen.

Morningscore henter nu oplysninger om, hvilke søgeord du rangerer på, deres placering, dit websites helbred og meget meget mere.

Anvend værktøjerne i Morningscore rigtigt

Så du kender nu alle de basale funktioner i Morningscore. Du har måske ikke helt regnet ud, hvilken rækkefølge du skal gøre det hele i? Jeg giver dig her et tip til, hvordan du kan gribe det an.

Hvis du vil finde et nyt søgeord til din hjemmeside, så start med at trykke på “Søgeord” og derefter på “Søgeordsresearch”. Find de søgeord, som giver mest mening ift. det, du gerne vil sælge. Tilføj søgeordene.

Find dernæst de konkurrenter, som dukker op på side 1 i søgeresultaterne på disse søgeord. Tilføj dem under fanen “Konkurrent-sammenligning”.

Slutteligt, tilgå “Missioner” i top-menuen og tryk på fanen “Foreslåede missioner”. Find missioner relateret til dine søgeord, og tilføj dem.

Hvis du vil prioritere det vigtigste lige nu, så tilgå “Missioner” i top-menuen. Søg blandt de missioner, som ligger øverst på listen. Morningscore præsenterer de missioner, som er nemmest at starte med, og som vil give dig et godt udbytte i forhold til din nuværende rangering.

De sværeste missioner er ofte dem, som inkluderer link-building. At få et link fra en anden velbesøgt hjemmeside, er ikke altid nemt eller hurtigt. Disse links kommer ofte gennem netværk, og kræver derfor lidt tid at anskaffe.

Hvis du vil tjekke dit websites helbred, så tilgå menupunktet “Helbred” og start med at kigge på de problemer, som du kan se i højre side. Det er de vigtigste problemer, som du bør forsøge at løse først. De hyppigste fejl er som regel manglende alt-tags, 404-fejl, inaktive links osv.

Indstillinger i Morningscore

For at tilgå din kontos indstillinger, skal du trykke på dit profilbillede øverst i højre hjørne, og derefter på “Indstillinger”.

Herfra kan du administrere dine kontooplysninger, som kontoinformation, brugere, abonnement og mailrapporter. De er repræsenteret ved 4 faner.

Kontoinformation

Du bestemmer selv, hvor mange informationer du ønsker at udgive til Morningscore, men som minimum skal du indtaste navn og efternavn samt E-mail.

Under denne fane kan du desuden skifte systemsprog eller valuta og ændre dit password.

Brugere

Klik på fanen “Brugere”. Du kan her give andre brugere adgang til din Morningscore ved at indtaste deres E-mail og rolle. Du kan vælge mellem ejer, redaktør, gæst og subaccount. H

Ejer kan det samme som dig selv. Så vær påpasselig med, hvem du giver denne rolle til, da vedkommende også har adgang til kontoindstillingerne.

Redaktør kan alt i Morningscore, udover at administrere dine kontoindstillinger.

Gæst kan kun se data og informationer, men kan altså ikke aktivt anvende funktionerne. En gæst har heller ikke adgang til dine kontoinformationer.

Sub-account er en under-konto til din hoved-konto. Det kan være en god idé, hvis du har adskillige domæner, og vil have enkelte personer til at varetage netop disse. Sub-accounts kan begrænses efter behov.

Morningscore abonnement

Her kan du administrere dit abonnement. Abonnementerne kommer i forskellige pakkeløsninger, hvor du altid kan nedgradere eller opgradere efter behov.

Hvis du endnu ikke har aktiveret din gratis 14-dages prøveversion, så tryk her.

Mailrapporter

Hvis du jævnligt har behov for notifikation om udvikling i din SEO-performance, såsom data om vækst, udvalgte søgeord mv. kan du opsætte email-rapporter her.

Du kan bestemme tidsintervallet du vil modtage rapporterne og hvad de skal indeholde, samt tilføje så mange E-mail modtagere du ønsker. Hvis du eksempelvis er freelancer eller ansvarlig for SEO i en virksomhed med flere hjemmesider, kan dette være en god funktion til at bevare et løbende overblik.

SEO-værktøjer til din hjemmeside

Til at løse alle de missioner eller helbredsproblemer du har tilføjet, eller er blevet informeret om i Morningscore, har du brug for yderligere redskaber.

Da Morningscore ikke er et SEO-værktøj, som er integreret på din egen hjemmeside, skal du anvende moduler, som kan hjælpe dig med metabeskrivelser, content mv.

Jeg giver dig her 2 redskaber, som jeg mener er essentielle for et godt SEO-arbejde.

Yoast SEO

Hvis du arbejder med WordPress/WooCommerce, så er Yoast plugin’et et must have. Selv i deres gratis udgave. Med Yoast SEO kan du sørge for, at dine produkter, kategorier, forside, indlæg og øvrige undersider spiller efter Googles retningslinjer. Det handler om mængden af tekst, søgeord, antal overskrifter osv.

Blog

Har du brug for en undskyldning for at generere og vise content om din virksomhed eller produkt til dine brugere? Så er en blog altid en god idé. Her har du nemlig en undskyldning for at skrive om hvad-som-helst. En blog kan altid implementeres på et website, uanset om det er en webshop eller en almindelig hjemmeside. WordPress og Shopify er to fremragende systemer til dette formål.

F.A.Q. om Morningscore

 

Morningscore koster 397 kr. om måneden, og kan opgraderes yderligere til Professional og Master Suite. Du kan læse mere om på dette indlæg, hvordan du får en gratis 14-dages prøveperiode.

 

Morningscore er et SEO-værktøj, som du kan udnytte til at rangere højere på søgemaskinerne. Morningscore er en ekstern platform, og giver dig information om bl.a. rangering på søgeord og anbefalinger til at rangere højere.

Hvad synes du om denne artikel?

Klik på en stjerne for at bedømme

Bedømmelser 4.5 / 5. Antal bedømmelser 2

shopify logo

Få 3 dage gratis med Shopify

+ 1 måned for kun 1$

nordicway

Billig startpakke med NordicWay

Webhosting for kun 9,5 kr. pr. md.

elementor

Byg din hjemmeside med Elementor

Elementor PRO- kun 33 kr. pr. md.