Spring til indhold

Wix webshop (eCommerce) review 2024

wix webshop

Hvis du abonnerer på en tjeneste fra et link på denne side, hjælper du mig med at føre mortenbaek.dk videre via kommission. 

Med din Wix webshop (eCommerce) har du mulighed for at sælge alt, hvad du kunne forestille dig. Tøj ,biler, kunst, kurser og meget mere. I dette Wix webshop review gennemgår jeg alt, hvad du skal vide om Wix eCommerce.

Indholdsfortegnelse

Wix er kendt for deres simple og intuitive webbygger, hvor du via et drag and drop interface nemt og elegant kan designe en hjemmeside selv. Wix eCommerce – en Wix webshop – har været en succesfuld tilføjelse til deres platform, med konkurrencedygtige priser og flotte designskabeloner. 

Wix har taget website building med storm, og med wix webshops kan små -og mellemstore virksomheder nu nemt komme i gang med at sælge. 

Jeg har leget rundt med Wix eCommerce, og lavet en Wix webshop selv. Jeg vil i dette Wix webshop review 2023 teste og anmelde Wix på adskillige parametre, og slutteligt give en raiting fra 1 til 5. 

Når du har læst denne anmeldelse, vil du vide, om en. Wix webshop eller hjemmeside er noget for dig. 

Fordelene og ulemperne ved Wix webshops og hjemmesider

Før vi dykker ned i selve funktionalitet, brugervenlighed og e-handel med Wix, så vil jeg opremse nogle key-points i forhold til fordele og ulemper. 

Fordele ved en Wix webshop 👍

Ulemper ved en Wix webshop 👎

Wix hjemmeside: Funktioner

Wix har tidligere udelukkende fokuseret på website building, og forsøgt at gøre deres webbygger så intuitiv og brugervenlig som mulig. 

Dette ændrede sig d. 30/06/2020, hvor Wix introducerede Wix eCommerce – deres webshopløsning. 

Foruden de normale website funktioner, som blogging, events, galleri og brugerportaler, som Wix kunne tilbyde, er e-handel nu også en mulighed. 

Wix webshop (ecommerce) review: Funktionalitet

Efter at have oprettet en konto og gennemtjekket backenden, så ser det som udgangspunkt ud til, at Wix eCommerce tilbyder de standard funktioner, som man vil forvente i en webshop. Sammenligner man dog, med eksempelvis Shopify, vil man hurtigt finde ud af, at flere funktioner mangler i Wix systemet.

Administrationspanelet til din Wix webshop er utrolig nemt at finde rundt i og henvender sig rigtig godt til nybegyndere. Du har tilmed adgang til Wix App Market, hvor du kan tilføje yderligere funktioner, som opskriftskabeloner, avanceret kontaktformularer, brugerportaler og meget mere. 

Hvor Shopify App store fokusere meget på tilføjelser til webshop og gøre e-handel bedre, så fokusere Wix både på webshop og hjemmesider. Wix App Market kan nok mere sammenlignes med WordPress plugins, hvor sikkerheden blot er en smule højere – grundet, at det udelukkende er Wix selv, som laver tilføjelserne. 

Via dashboarded kan du hurtigt og nemt opretter produkter, designe din side, opsætte betalingsløsninger og så gå live. 

Alt dette er, hvad man forventer ved en webshop. Hvor Wix webshops kommer til kort, er fleksibiliten i deres designskabeloner. Du kan sikkert godt lave en standard hjemmeside eller wix webshop, som sidder lige i skabet. Men når din platform så begynder at vokse, så er skabelonerne ikke skalerbare. Funktioner, som er nødvendige i takt med growth, som eksempelvis automations, AI chat bots mv. så kommer Wix til kort. Du er ofte nød til at skifte skabelon/tema eller skifte til en anden webshopudbyder, når du begynder at få “for meget succes”. I samme omgang er det vigtigt at belyse en anden ulempe. Du har ikke mulighed for at transfer en wix webshop eller wix hjemmeside til andre platforme. De er specielt lavet til kun at fungere på wixs egne platforme. 

Slutteligt ift. funktionalitet skal loading time nævnes. Efter at have testet flere forskellige Wix webshop skabeloner, må jeg sige, at hastigheden ikke er noget at råbe hurra for.

Wix webshop review: Hvad kan du sælge på din Wix webshop?

Den gode nyhed er, at du kan sælge stort set, hvad som helst, med en Wix webshop. Uanset om du vil sælge digitale varer eller fysiske varer, så kan Wix opsætte det nemt og enkelt for dig. 

Som standard med en Wix webshop kan du sælge ophold via en booking funktion. Disse typer bookinger/reservationer har tonsvis af forskellige muligheder. For at acceptere betalinger skal du dog først lige downloade og installere deres booking-app, men så er du også kørende. Denne booking funktion passer især godt til restauranter, frisører og instruktører. 

Deres digitale produkter kan være mange forskellige typer af filer og produkter. Eksempelvis kan det være adgang til adgangsbeskyttet indhold på dit website eller så simpelt som PDF’er med opskrifter.

Måden dine produkter fremvises er også lækker. Du har galleri-funktioner, zoom-funktioner og videoer du kan tilføje dine produkter for at øge konverteringsraten endnu mere. 

Wix webshop review: Lager og ordreforsendelse

Når du endelig har solgt noget, så begynder fase 2. At sørge for, at kunden får varen på en så god måde, som muligt. Dette kræver fuld kontrol over dit lager samt forsendelse. 

Som standard i alle webshops har du automatisk lagerantal, produktnumre, priser mv. Dette har du også i Wix. Jeg synes dog Wix webshop backenden her mangler nogle ret vigtige funktioner, som jeg synes skal være på moderne webshops. Disse er eksempelvis et højt antal variantstyring, tilkobling af relaterede varer, produktbokse (flere forskellige produkter samlet i én). 

Ift. forsendelse tilbyder Wix forskellige integrationer via deres Apps. Du kan eksempelvis tilkoble forsendelsesaftaler med de populære udbydere, som PostNord og GLS. 

Wix webshop review: Marketing og Salg

Marketing og salg er en meget vigtig del af e-handel. Med en Wix webshop har du en lang række forskellige marketing moduler, integrationer samt salgsfunktioner til at øge din konverteringsrate.

Du kan eksempelvis anvende den populære Abandoned cart recovery funktion, som tillader din Wix webshop at sende emails ud til kunder, som har efterladt noget i kurven. 

Wix eCommerce tilbyder desuden også disse marketing -og salgsfunktioner:

Multichannel salg

Via din Wix webshop kan du tilkoble andre salgsplatforme, hvor du kan øge dit salg. Du kan forbinde dine produkter fra din Wix webshop med populære platforme, som Amazon, eBay, Facebook/instagram osv. Du kan altså bulke priser, produktinformationer, lagerantal osv. og opdatere dem på tværs af flere platforme. Med denne funktion spare du tonsvis af tid, modsat du skulle gøre det manuelt. 

SEO på en Wix webshop eller wix hjemmeside

Du har som standard adgang til alle de typiske SEO-funktioner. SEO-titles, metabeskrivelser, Sitemap.xml, 301 redirects med flere. 

Du kan desuden, direkte fra din Wix webshop backend, se instruktionsvideoer om, hvordan du laver SEO på Wix. 

Hvor Wix kommer til kort i forhold til SEO, er Schema – eller Rich Snippets. Du ved, de små stjerner eller produktinformationer, som står under metabeskrivelserne på Google SERP. Det er efterhånden en meget vigtig ting, når det kommer til SEP på produkter og produktkategorier. 

Wix App Market

På Wix App Market kan du finde alle de tilføjelser der er lavet til en Wix webshop. Nogle er gratis, andre er ikke. Du kan nemt og enkelt tilføje dem med et enkelt klik. 

 

Mit råd er, at holde dig til de mest populære. Tjek altid anmeldelserne nederst på hver app, så du ved, om den er troværdig eller ej. Se det lidt ligesom plugins fra WordPress. Ikke alle plugins fungere helt optimalt, ej heller bliver de vedligeholdt. 

Slutteligt, så vil jeg anbefale, at holde dig til de apps, som dit tema/skabelon anbefaler. Så går du pludselig ikke ind i en træls situation, hvor vigtige funktioner ikke dur. 

Wix webshop review: Brugervenlighed

Generelt er brugervenligheden i Wix webshop CMS rigtig god. Navigationen er nem og overskuelig, og hvert menupunkt giver mening, i forhold til,  hvad man har af muligheder. Når man har tilføjet en app, så kommer den automatisk ind i navigationen, så man ved, hvilke man har installeret. 

Webbyggeren, web-editoren fungere fint med drag and drop, og mobilvenligheden er i top. Det er nemt og intuitivt at anvende modulerne og deres valgmuligheder. 

Personer, uden kendskab til webdesign i forvejen, vil kunne lave en webshop eller hjemmeside med Wix. 

Der er endda en overskuelig trin for trin guide til at komme i gang direkte på startsiden af dashboarded. 

Wix webshop review: Prissætning

Wix har ændret deres prissætning ret meget gennem årene. Nu er de nået frem til 5 forskellige prisløsninger. Dem gennemgår jeg herunder, for at skabe klarhed:

Wix Light - 75 DKK/md

Wix Light er den grundlæggende udgave af Wix. For 75 DKK/md kan du få 2GB lagerplads (hvilket er rigeligt til mindre hjemmesider) og 1-års gratis domæne. I denne pakke er der ikke mulighed for at lave en Wix webshop. 

Wix Core - 150 DKK/md

Wix Core giver dig de samme muligheder, som du har i Light-versionen. Du har dog mere lagreplads, flere brugere til din Wix hjemmeside samt flere muligheder i Marketing og Salg. 

Du får desuden mulighed for at tilkoble Wix eCommerce, så du kan lave en Wix webshop eller blot tilføje funktioner, som booking, events eller lignende. 

Wix Business - 216 DKK/md

Wix Business er den, som de fleste ender med at opgradere til. Du har selvfølgelig alle muligheder og funktioner, som i Light og Core, og endda endnu flere muligheder. Det, som er det fedeste ved Business-pakken er uden tvivl, at du her kan aktivere Abandoned Cart, som giver dig mulighed for at sende E-mails til kunder, som har efterladt noget i kurven på dit website. 

100GB plads er dog stadig ikke meget, hvis du eksempelvis har brug for 5.000 produkter. Du løber hurtigt tør for plads, hvis du har packshoots, produktbilleder, videoer mv. på hvert produkt. 

Wix Business Elite - 1.100 DKK/md

Hvis du søger en webshop, hvor du skal have mere end 5.000 produkter, så vil jeg anbefale Wix Business Elite. Her får du ubegrænset lagerplads, skræddersyet moduler on request fra Wix-teamet (imod betaling selvfølgelig) samt alle funktioner, som du ønsker inden for e-handel (imod betaling selvfølgelig).

Wix Enterprise

Har du brugt Wix i meget lang tid? Er du en af pionererne inden for Wix webshops og Wix hjemmesider? Så har du sikkert allerede en Enterprise konto. Den kan du læse meget mere om på Wixs egen hjemmeside her

Wix webshop review: Skabeloner og design

Alle skabelonerne er flotte. De har alle et særligt touch, og de er meget nutidige. Hvis jeg skal sige en rigtig god ting om Wix skabelonerne, så er det, at de virkelig fungere godt på alle enheder. Desktop, tablet og mobil. Funktioner ændre sig ret designmæssigt godt, når der bliver skiftet fra en enhed til en anden. 

Problemet er dog, at hvis du ønsker at bryde designet bare en smule, så kommer du hurtigt i problemer.

Wix tilbyder noget, som hedder Wix Code, som giver adgang til kodning og yderligere funktionalitet. Dette kommer dog kun i de store pakkeløsninger. Dernæst skal du have kendskab eller betale én, for at programmere i Wix Code. 

Derfor vil jeg mene, at Wix henvender sig mest til små -og mellemstore virksomheder, som ikke har tonsvis af produkter og varianter. 

Wix eCommerce: Betalingsløsninger

Wix eCommerce betalingsløsning har ændret sig i en positiv retning de sidste par år. Før, hvor de havde svært ved at få aftaler med populære betalingsudbydere, kan du nu tage imod betalinger fra Stripe, Paypal eller tredjeparter. 

Tjek eventuelt Quickpay.

Dine kunder kan altså benytte VISA, Mastercard, AmericanExpress mv. Du kan også forbinde med NETS via Wix App Market, så dine kunder kan benytte Dankort. 

Jeg synes dog stadig der mangler flere udbydere, som har lavet integration til Wix. Mange tilbyder både forsendelse og betalingsløsning i dag, og dette kræver to aftaler med tredjeparter, hvis du bruger Wix. 

Wix webshop review: Sikkerhed

Wix tilbyder standarde SSL certifikater, som alle har SSL secure payment support. Alle dine kunder på din Wix webshop er beskyttet med 256-bit SSL encryption. Wix arbejder også kun med betalings gateways, som har den højeste sikkerhed. 

Wix Kundesupport

Wix har et stort hjælpecenter online, som du kan benytte.

Derudover, tilbyder de 24/7 mailsupport i alle pakkeløsninger.

Hvis du ønsker telefonisk support, skal du op og have en Wix Business Elite pakke til 1.100 DKK/md. 

Endelig anmeldelse af Wix Webshop review 2024

Du kan hurtigt lave en Wix webshop eller Wix hjemmeside, uden kendskab til webdesign eller online marketing. Deres webbygger giver dig mulighed for nemt og enkelt at komme i gang med at designe. Deres flotte og mobilvenlige designskabeloner er moderne, og har et helt særligt touch. Du kan stort set hente et tema, og udskifte indholdet. Så er du i gang. 

Wix eCommerce har de fleste standard funktioner, som man forventer i en moderne webshop. Alt fra varianter, abandoned cart recovery, gralleri -og video elementer mv. 

Når det er sagt, så er der også nogle ulemper. Du kan eksempelvis ikke skalere din Wix webshop ret meget, uden at skulle betale meget for det. Hvis du eksempelvis skalere så meget, at du ønsker at flytte platform, så er dette heller ikke muligt. Det hele er nemlig programmeret til kun at fungere med Wix CMS. 

Så hvis du er en lille eller mellemstor virksomhed, og ikke kender til webdesign eller online marketing, så er Wix noget for dig. Hvis du i forvejen har erfaring med Shopify eller BigCommerce, så vil det føles som et skridt ned ad kvalitetsstigen. Når det er sagt, så synes jeg bestemt man får meget for pengene, hvis man vil have en simpel og flot Wix webshop. 

F.A.Q. Wix Webshop (eCommerce)

Wix er en cloud-baseret website bygger for små -og mellemstore virksomheder, hvor du nemt og enkelt kan lave en hjemmeside eller webshop selv.

Ja, med Wix eCommerce kan du lave en Wix webshop med alle de standarde funktioner, som du forventer i en moderne webshop.

Wix eCommerce giver din Wix webshop mulighed for at tage imod populære betalingsudbydere, som Stripe, Paypal og andre tredjeparter, du ønsker.

En Wix webshop koster mellem 500 – 1.000 DKK/md alt efter dine behov. Dertil kommer opsætning, design og integrationer og så videre, hvis du ikke kan det selv. 

Jeg håber mit Wix webshop review har gjort dig klogere på, om Wix er noget for dig. Smid gerne en kommentar herunder og en raiting, hvis du synes om min anmeldelse eller har spørgsmål. 

Giv endelig en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *