Bing Places er Microsofts søgemaskine Bing’s bud på den populære Google My Business. Mange tænker ikke over, at der faktisk er en del som benytter Bing som søgemaskine, især i udlandet, og derfor kan det give nogle ekstra besøgende ved at oprette Bing Places. Jeg viser dig her hvordan.
Sådan opretter du en Bing Places
Start med at gå til https://www.bingplaces.com/.
Tryk derefter på “Ny bruger”.
Du har nu to muligheder. Hvis du allerede har en Google My Business profil kan du importere dine nuværende oplysninger vedr. din virksomhed direkte til Bing Places. Hvis du ikke har en, så læs eventuelt min dybdegående guide til oprettelse af Google My Business her.
Tryk ellers på “Gør krav på eller tilføj din virksomhed manuelt”.
Importer oplysninger fra Google My Business til Bing Places
Hvis du allerede har en verificeret Google My Business profil, så er det stort set lige til.
Tryk på “Importer fra Google My Business profil”.
Tryk derefter på “Fortsæt til Google My Business profil”. (Jeg anbefaler, at du vælger at synkronisere din data på ugentligt plan).
Log ind med din Google-konto, som du har tilknyttet din eksisterende Google My Business profil med.
Hvis du har logget ind korrekt, vil du set nedenstående skærmbillede med dit egent navn. Tryk “Fortsæt”.
Opret nu en virksomhedskonto hos Bing.
Jeg anbefaler at du benytter din Google-konto, så der er 100% rød tråd i din sammenkobling.
Der vil højst sandsynligt stå, at din konto ikke er bekræftet endnu. Det er fint, tryk blot på “Gå til kontrolpanel”.
Tryk derefter under handling på “Tilføj kategori”.
Som du kan se har Bing Places automatisk indhentet de informationer, som du har indtastet i din Google My Business.
Dog er der altid mangler, så udfyld det resterende, så som virksomhedssegment og kategorier (forretningstype).
Efter du har udfyldt de resterende oplysninger, tryk derefter på “Næste” nederst og indtast dine adresseoplysninger.
Indtast nu dine kontaktoplysninger.
Vælg nu de billeder, som du ønsker at vise på din Bing Places profil. Upload dem og skriv eventuelt en tekst til hvert billlede.
Tryk “Indsend” får du er færdig.
Så er du færdig, og din virksomhed vil du fremkomme på søgemaskinen Bing.
Sådan! Så er du færdig! Nemt, ikke? 🙂 Læn dig nu tilbage, og modtag “gratis” trafik fra dine internationale potentielle besøgende.
Opret Bing Places fra scratch
Hvis du ikke i forvejen har en Google My Business profil, så ønsker du sikkert at oprette en Bing Places fra scratch.
Det første du skal gøre, er at vælge din virksomhedstype.
indtast derefter navn og placeringen (adressen).
Hvis Bing ikke kan finde din virksomhed ud fra de oplysninger du har indtastet, skal du trykke på “Opret ny virksomhed”.
Følg vejledningen for at komme videre.
Fordele ved Bing Places
Der er visse fordele ved at lave en profil på Bing Places, især hvis du i forvejen har en Google My Business profil.
Det skal yderligere nævnes, at hvis du har et website eller en webshop, som målretter sig internationalt, så skal du absolut ikke undervurdere, hvor mange som faktisk anvender Bing, som søgemaskine. Dermed sagt, ved at oprette en Bing Places siger du automatisk ja tak til potentielt ret meget trafik.
Fordele ved Bing Places 👍
- En af de mest betydningsfulde fordele ved Bing Places er muligheden for at importere oplysninger direkte fra en verificeret Google My Business-konto. Dette gør det nemmere og hurtigere at oprette og opdatere din virksomhedsprofil på Bing, da du kan genbruge de oplysninger, du allerede har indsamlet og verificeret på Google.
- Bing Places forbedrer din virksomheds synlighed på Bing-søgemaskinen. Da mange mennesker stadig bruger Bing til at søge efter lokale virksomheder og tjenester, kan det være en værdifuld platform for at nå ud til flere potentielle kunder.
- At have din virksomhed opført på Bing Places kan også hjælpe med lokal søgemaskineoptimering (SEO). Det betyder, at din virksomhed har større sandsynlighed for at blive vist i lokale søgninger, hvilket kan øge trafikken til din hjemmeside og fysisk placering.
- Bing Places giver kunderne mulighed for at efterlade anmeldelser og feedback, hvilket kan hjælpe med at opbygge troværdighed og tillid blandt potentielle kunder. Positive anmeldelser kan også forbedre din virksomheds placering i søgeresultaterne.
- Platformen tillader dig at inkludere detaljeret information om din virksomhed, såsom åbningstider, kontaktoplysninger, tjenester eller produkter, og billeder. Dette giver potentielle kunder en bedre forståelse af, hvad din virksomhed tilbyder, og hvordan de kan komme i kontakt med dig.
Hvad synes du om denne artikel?
Klik på en stjerne for at bedømme
Bedømmelser 4.7 / 5. Antal bedømmelser 3