Hvis du har haft fornøjelsen af at lave en hjemmeside eller administrere en mail, så har du sikkert hørt betegnelsen, DNS, før. Men hvad er DNS?
Jeg vil i denne guide beskrive, hvad DNS er og hvordan du, uden at skulle betale for det, offentliggøre din hjemmeside eller aktiverer din mail med DNS.
Hvad er DNS?
Kort sagt, så oversætter DNS, eller Domain Name System, unikke læselige domænenavne (som eksempelvis www.mortenbaek.dk) til unikke IP-adresser (som eksempelvis 93.191.156.234), som enheder på internettet kan læse.
Vi kan næsten sammenligne DNS med den nu forældede telefonbog. Du har nogle navne i den ene side du søger efter, og så har du det specifikke nummer ved siden af, som du kan kontakte vedkommende med. På samme måde har du et domænenavn du kan søge efter og så oversætter serveren domænenavnet til en IP-adresse, så du via din browser kan tilgå hjemmesiden.
Lad os prøve at eksemplificere processen.
Hvis du, som besøgende, indtaster www.mortenbaek.dk i din browser vil systemet først undersøge, hvor “.dk” hører til henne. For at finde ud af det, spørger systemet en root-server, som så giver et svar tilbage om, at .dk er et dansk domænenavn.
Punktum.dk
Dernæst vil root-serverne finde frem til det pågældende system, som .dk domæner administreres af. I Danmark, er det firma/system Punktum.dk, som vi alle betaler et beskedent beløb til hvert år, hvis man ejer et dansk domænenavn.
Punktum.dks opgave er så at finde ud af, hvilke navneservere der kan besvare henvendelsen på www.mortebaek.dk. Altså returnere en IP-adresse på den navne-server, som kan hjælpe os videre med at finde IP-adressen for www.mortenbaek.dk.
Når Punktum.dk har fundet den korrekte navne-server, i dette tilfælde er navne-serverne hos Simply.com (fordi jeg har min hjemmeside liggende på deres servere), har navne-serveren så til opgave at returnere den IP-adresse, der tilhører min hjemmesides domæne. Efter denne proces får jeg så lov at besøge hjemmesiden.
Alt dette sker selvfølgelig med lynets hastighed. Faktisk går der ikke mere end et par sekunder, fra du klikker ENTER efter at have indtastet domænenavnet i adresse linjen.
DNS Cache
For ikke at overbelaste hele netværket med unødvendige forespørgsler, er der indbygget såkaldte caches. En cache gemmer DNS-oplysninger i en bestemt periode, således det ikke er nødvendigt at lave en ny forespørgsel. Din computer har en indbygget cache, og din internetudbyder har en.
Det kan derfor forekomme, at der ved en DNS ændring opstår problemer med cachen. Det er ikke umuligt, at den ene bruger ser hjemmesiden fra den gamle server, hvorimod en anden bruger med en anden internetudbyder ser hjemmesiden fra den nye server.
DNS records
En DNS-zone er en samling af DNS records, som hver har deres unikke indstillinger eller funktioner for dit domæne. Vi har med flere forskellige typer af records at gøre. Nogle har til formål at pege dit domæne et specifikt sted hen, andre sørger for, at justere, hvad der kommer ind i din indbakke på din mail. Vi vil her gennemgå de records, som benyttes mest hyppigt, og som giver dig mulighed for, at opsætte din hjemmeside og mail selv.
A-records
Address-records bliver brugt til at pege et domæne mod en bestemt IP-adresse – altså hvad navneserverne ”læser” for at forbinde det indtastede domæne med en tilhørende IP-adresse. For dig som domæneejer er det altafgørende, at der i DNS-zonen er opsat et A-record, som peger på IP-adressen for den webserver, hvor hjemmesiden ligger. Er denne A-record ikke opsat korrekt, vil det ikke være muligt at tilgå hjemmesiden.
CNAME-records
Canonical Name-records er også kendt som et alias record og bruges typisk til at pege subdomæner mod noget andet. Det mest kendte og almindelige eksempel på dette er ”www.”. Når f.eks. subdomænet www.mortenbaek.dk gør det muligt, at komme ind på domænet mortenbaek.dk (altså uden www), er det fordi et CNAME-record er sat op. Dette CNAME-record fortæller ganske enkelt navneserverne, at hvis mortenbaek.dk bliver skrevet med www. foran, skal det henvises til mortenbaek.dk.
MX-records
Mail Exchange-records er et mail-record, som fungerer meget ligesom et A-record. Dog peger MX-records på den/de mailservere, som skal modtage mails på vegne af domænet. MX-records gør det også muligt at prioritere mailservere frem for andre.
TXT-records
Text-records har op til flere funktioner. Hvad man oftest ser det brugt til er SPF (Sender Policy Framework). SPF er en effektiv måde at beskytte sig imod mailspam, som fungerer ved at begrænse hvilke IP-adresser og servicer, som er godkendt til at sende mails fra domænet. Derudover ser man ofte TXT-records fungere som verifikationsnøgler til servicer, som man vil forbinde til sit domæne. Et SSL-certifikat (https) valideres meget ofte via en TXT-record.
Hvordan virker DNS
Lad os prøve at opsætte hver af de fire ovenstående records: altså A-record, CNAME-record, MX-record og TXT-record.
Vi leger, at vi har lavet en ny hjemmeside, som pt. ligger på vores server. Den server kan eksempelvis hedde “minnyeside.dk.min-server.dk”. Vi har købt et domænenavn, minnyeside.dk, hvor vi gerne vil have vores hjemmeside til at blive vist samt at vores mail på domænet, info@minnyeside.dk eksempelvis, virker som den skal.
Hvordan virker DNS med en hjemmeside?
For at vi kan vise vores hjemmeside på vores domæne, minnyeside.dk, skal vi først fortælle domænet, hvilken IP-adresse den skal pege mod. Dette gør vi med en såkaldt A-record.
En A-record består af tre værdier: et værtsnavn, en Ip-adresse og en TTL.
Værtsnavn
Et værtsnavn er det domæne, som du ønsker at pege mod en bestemt IP. Hvis du lader dette felt stå blankt, så betyder det blot, at du peger selve hoveddomænet mod en IP-adresse, hvilket man ofte blot vil gøre. I nogle DNS-systemer, skal du stadig tilføje sub-domænet med www, dvs. du skal tilføje en A-record mere, hvor værtsnavnet netop så er www.minnyeside.dk.
Ip-adressen
Ip-adressen er den Ip’en på den server, hvor din hjemmeside ligger på. Du kan ofte finde IP’en i diverse kontrolpaneler, det sted, hvor din hjemmeside ligger.
TTL
TTL betyder Time to Live, hvilket næsten giver sig selv. Værdien er altså den tid der skal gå, før dine DNS ændringer/tilføjelser skal slå igennem. Værdien er i sekunder, så hvis du ønsker, at dine tilføjelser skal slå igennem om en time, skal du altså skrive 3600.
Hvis jeg skulle opsætte en A-record for minnyeside.dk og for www.minnyeside.dk, og hvis jeg ved, at min IP er 93.192.157.235 (dnskit.dk, hvor du kan finde IP mm.), så vil mine A-records se sådan ud:
Bemærk * tegnet på den første A-record. Det betyder, at hvis brugeren skriver med eller uden www, så skal den pege på Ip’en. Det betyder jo, at A-recorden nedenunder er meningsløs. Ja, men som sagt, så har nogle “forældede” DNS-systemer stadig bøvl med * (Wildcard records).
Dit domæne, minnyeside.dk peger nu på den server, hvor din hjemmeside ligger. Bemærk her, at det er vigtigt, at webhotellet på serveren hedder præcis det samme som domænet. I mange tilfælde er Ip’en blot på serveren, så hvis dit webhotel ikke hedder det samme som dit domæne, vil browseren have svært ved at finde ud af, hvilket webhotel dette domæne tilhører.
Hvordan virker DNS med mail?
I nogle tilfælde købes web- og mailhotel samme sted. Hvis dette er tilfældet, så er alle records forbundet med dit mailhotel opsat for dig. I dette eksempel, vil vi dog tage udgangspunkt i, at vi har en mailservice, som ikke er sat op endnu. Det kunne være et mailhotel hos Simply.com.
For at få lov at sende på vegne af et domæne, skal der opsættes en såkaldt MX record. En MX record er den record, der fortæller hvilken server, der står for al e-mail trafik på det pågældende domæne.
Skrives der en e-mail til kontakt@mortenbaek.dk, vil afsender e-mail serveren, se efter MX recorden på mortenbaek.dk, for at finde, hvilken postserver den skal levere e-mailen til.
En MX record bestemmer derfor, hvor en mail bliver leveret til.
Min MX-record ser derfor således ud:
Domænet er mortenbaek.dk
Data, også kaldet host, er mx.simply.com
Ip adressen er 94.231.106.20
Level/prioritet er 10 og slutteligt er TTL (altså tiden inden den skal slå i kraft) sat til 3600 sekunder.
Sådan! Hvis du har fuldt min guide, vil du være i stand til at opsætte din hjemmeside og din mail.
Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan du opsætter hjemmesider og webshops, så kan du læse min populære guide til shopify her.
