Digital specialist

Tilbage til alle indlæg

Hvordan integrerer jeg Google Maps på min hjemmeside?

Sidst opdateret d. 12. oktober 2022

Google Maps er integreret på mange hjemmesider i dag. Du finder ofte en embedded Google Maps på kontaktsider eller i bunden på en hjemmeside.

Det er smart af flere grunde, men hovedsageligt af 2 årsager:
Ét, fordi at man kan tilkendegive sin adresse på kortet. To, fordi at man kan give en direkte rutevejledning via Google Maps – hvilket er meget brugt på mobiltelefoner.

Det bedste er, at det er ganske gratis.

Så her viser jeg dig, hvordan du indsætter et Google Maps-kort på din hjemmeside, hvor din adresse fremgår.

Find placeringen på Google Maps

Tilgå Google Maps her og indtast din adresse. Google finder nu din adresse og tilpasser vinduet. Bemærk, at Google automatisk indsætter en “Pin” det sted, hvor du har indtastet din adresse.

Tryk derefter på menuikonet i venstre side for at åbne flere muligheder.

Find koden og integrer Google Maps

Find punktet “Del eller integrer et kort”.

Google Maps integration

Tryk dernæst på “Integrer et kort”

Google Maps integrer

Og kopier HTML koden.

Google Maps integration

Du kan vælge mellem forskellige størrelser inden du kopierer koden, hvis du ønsker at tilpasse kortet lidt til din hjemmeside. Du kan også direkte ændre dimensionerne i HTML-koden, hvis du kan gennemskue det. Se efter “width” og “height”.

Koden du har kopieret, skal du blot indsætte på din hjemmeside.

Bemærk, at det er HTML, så hvis du benytter en WordPress bygger, skal du huske at bruge det felt i modulets redigeringsværktøj, som er beregnet til at indtaste HTML/kode. Ofte kan et standard tekstmodul være nok.

Sådan! Google Maps er nu indsat på din hjemmeside.

Guides til bedre digital forståelse

Jeg forsøger at holde alle mine blogindlæg opdateret, så de matcher nutidens trends og strategier. Mit motto er, at vækst kommer gennem læring, så jeg håber, at du kan bruge mine tips og tricks.

Har du spørgsmål eller ønsker du at jeg tager et kig på din virksomheds markedsføring, så kontakt mig endelig her.

Lignende guides